Sådan bliver en webshop god forretning
Send nyheden om "Sådan bliver en webshop god forretning" til en kollega - bare indtast e-mail adressen her:
Hvis du overvejer en webshop, så er der en række overvejelser, du bør gøre dig. Webshops er god forretning, men kun hvis det gøres på den rette måde. Vi har samlet de gode råd og klæder dig på til at arbejde med en webshop.
Der er mange virksomheder, der har eller overvejer en webshop. Det kan jeg godt forstå, for det er god forretning at tænke e-handel. Gevinsten ligger i rationalisering og/eller øget omsætning.
Separat eller integreret?
De fleste webshops er separate IT-løsninger, som ikke er integrerede til forretningssystemerne, og der begynder problemerne ofte.
Gennem tiden har mange virksomheder fået udviklet webshops, som er blevet specialkodet for at opfylde specifikke behov, men de er desværre ikke blevet integreret med ERP. Det medfører omfattende dobbeltvedligeholdelse af varedata, manglende varebeholdninger i webshoppen og manuel flytning af ordrer fra webshoppen til ERP.
Webshop skal kunne det samme som ERP
Jeg vil gerne tillade mig at stille spørgsmålene: Hvorfor vil du i gang med en webshop? Og hvad forventer du at få ud af det?
En typisk situation er, at virksomheden har vokset sig større, og markedet kræver, at man kan handle via internettet. Måske er I vant til at handle på gammeldags manér med telefon og fax, og I har en ERP-løsning, som er tilrettet jeres behov, så det kan udregne priser og håndtere varer hurtigt, når kunderne henvender sig.
Dette informationsniveau og den automatik skal også være til stede i webshoppen - ellers får kunderne en dårligere oplevelse, og I får ekstra manuelt arbejde.
Det betyder, at ERP-løsningens forretningslogik også skal fungere i webshoppen. Det er for dyrt at dobbeltudvikle og dobbeltvedligeholde forretningslogikken i både ERP og webshoppen, og derfor er integration så vigtig, når man indfører en webshop.
Webshop som konkurrenceparameter
Vi oplever i stigende grad at en velfungerende webshop bliver betragtet som konkurrence- og image-parameter hos såvel B2B (business-to-business) som B2C (business-to-consumer) kunder.
En let tilgængelig webshop er et middel til at fastholde og vinde markedsandele i konkurrenceprægede markeder.
De fleste brancher oplever, at kunderne stiller højere krav om selvbetjeningsfaciliteter og om at kunne handle uden for normal lukketid. Denne tendens bliver mere og mere udpræget i takt med, at en ny generation af IT-vante kunder begynder at handle.
Der er en stor risiko for, at denne generation af kunder vil fravælge de leverandører, der ikke tilbyder webhandel.
Kan webshops betale sig?
Ja, det er som regel en investering med kort tilbagebetaling - forudsat at vi taler om en integreret løsning. Især inden for B2B (business-to-business) skal man ikke være en særlig stor virksomhed med særlig stor omsætning, før det kan betale sig at implementere en webshop. Hvis man har mange ordremodtagere og kundeservicemedarbejdere, skal der ikke spares meget medarbejdertid, før det betaler sig hjem. I de fleste tilfælde, vi har oplevet, er tilbagebetalingstiden under 1 år.
Harmonisering af dine websites
Hvis du investerer i en webshop, har du faktisk også en CMS-løsning (Content Management System). Det er den platform, man anvender til at redigere sit præsentations-website og intranetsider.
Mange har et præsentations-website, som er produceret af et webbureau med en profil af virksomheden og et produktoverblik. Men der er ingen pointe i at have 2 webplatforme, som skal vedligeholdes. Derfor er det normalt en god idé at flytte præsentationswebsitet til webshop-platformen.
Hvad kan man selv?
Typisk har man som kunde ikke kompetencerne til at holde webshop-platformen vedlige. Derfor bør man vælge en løsning, som er lettilgængelig og alment kendt, så der er mange på markedet, der kan supportere den. På den måde binder du dig ikke til den oprindelige leverandør, og hvis man en dag gerne vil have en person ansat til at styre webshoppen, er det muligt at rekruttere sådan en medarbejder. Det sikrer, at din virksomhed kan vokse med løsningen.
Vil du vide mere?
Jeg håber, at disse gode råd har givet dig lidt indsigt i emnet webshops og klædt dig på til at se nærmere på sagen.
Hvis du ønsker at vide mere om webshops, så er du meget velkommen til at kontakte mig og vores web-afdeling ved at udfylde nedenstående formular.
Michael har 10 års erfaring fra industrien med ERP systemer, dokumentstyring samt CMS systemer og
har yderligere 4 års konsulent erfaring i IT branchen hvor han han har arbejdet med Axapta, Ecommerce og integrationsprojekter.