Nyheder

Offentligt tilbud fra Nordic Capital

Send nyheden om "Offentligt tilbud fra Nordic Capital" til en kollega - bare indtast e-mail adressen her:

Som det er fremgået i medierne i sidste uge har Columbus IT fra kapitalfonden Nordic Capital og her via deres porteføljeselskab EG Holdning fået forelagt et tilbud om overtagelse af alle virksomhedens aktier.

Formålet med overtagelsen skulle være at fusionere Columbus IT med EG Gruppen (det tidligere EDB Gruppen).

Købstilbuddet er betinget af, at der opnås accept fra aktionærerne repræsenterende mindst 90% af de udestående aktier i Columbus IT.

Flere aktionærer i Columbus IT, herunder selskabets hovedaktionær Ib Kunøe, har dog allerede og på forhånd afvist tilbuddet.

På denne baggrund føler bestyrelsen i Columbus IT Partner A/S sig på nuværende tidspunkt ikke tilskyndet til at tage flere skridt i denne forbindelse, herunder at indgå i en diskussion som anmodet af EG Gruppen.

Columbus IT har således sine egne planer og strategi, der ikke synes at involvere EG Holding/Nordic Capital.

Når dette er sagt, er vi naturligvis meget glade for, at branchen ser såvel en store markedsværdi, som et stort potentiale i Columbus IT.

Columbus IT er en af Microsofts største og mest succesfulde globale partnere og vi er klar over, at vores store potentiale og klare markedsstrategi appellerer til både konkurrenter og samarbejdspartnere.

I Columbus IT har vi en klar strategi for, hvorledes vi kan og skal styrke selskabet til gavn for vores kunder. Vi planlægger derfor med en aktieemission for at rejse kapital til brug for at udvikle og udvide vores forretning yderligere. Så vi fortsætter vores vækst-/branche-strategi, som kan medføre yderligere konsolidering for Columbus IT.

På trods af finanskrise og generel afmatning er Columbus IT rigtig godt rustet til fremtidig vækst, og vi ser frem til at vokse i samarbejde med Microsoft, vores samarbejdspartnere og ikke mindste vores kunder.

Hvis du har spørgsmål til denne artikel, er du velkommen til at kontakte os ved at udfylde nedenstående formular.

Kontakt os: